Brillestel hos Vamdrup Specialoptik
Hos Vamdrup Specialoptik forhandler vi et omfattende udvalg af brillestel til dine briller. Brillestellet gør dine briller unikke og personlige, og er med til at fremhæve de ansigtstræk, man ønsker andre skal lægge mærke til. Giv dig derfor altid god tid til at finde et stel, der falder i din smag.
Guide til valg af brillestel
Mulighederne er mange, når man skal personliggøre et par briller. Vi har lavet en guide, så du nemt kan få overblik over, hvilket brillestel der passer bedst til dig:
- Til lyse hudtoner og lyst hår er det pænt med naturlige farver såsom skildpadde, rav og lyse og neutrale farver. Undgå et sort brillestel, da det kan synes lidt voldsomt.
- Til lys hud og rødt hår vil blå eller grønne briller fremhæve dine farver flot. Vil du fremhæve din hårfarve, så er gyldne og røde toner et godt valg.
- Har du mørkere hud og hår, så er skarpere og mørkere farver et ideelt valg. Metalfarver kan også komme på tale.
- Er du helt mørk, vil pasteller og kraftige farver skabe en flot kontrast til din dybe hudtone. Undgå brune brillestel, da disse kan blende ind i din hudfarve.
Find det rette brillestel hos Vamdrup Specialoptik
Er du til et klassisk stel eller et farverigt og smykkende brillestel, der kan pynte dit ansigt? Vi har, hvad du leder efter hos din optiker i Vamdrup. Et godt tip til valg af brillestel er at vælge en farve, der passer til den primære farve i din garderobe. På den måde sikrer du dig, at brillerne kan gå til størstedelen af dit tøj. Du er også velkommen til at kigge forbi, så vi sammen kan finde et brillestel, der passer til dig og din stil.