Solbriller hos Vamdrup Specialoptik

Solbriller er ikke kun et praktisk stykke tilbehør, der beskytter dine øjne mod den skadelige UV-stråling. Et par solbriller sørger for, at du kan se soleklart og samtidig se godt ud imens. Hos Vamdrup Specialoptik har vi et spændende udvalg af solbriller til enhver begivenhed og aktivitet, der både opfylder kravene om UV beskyttelse og et lækkert look.

Hvorfor solbriller?

Det er en god ide at have et par gode solbriller ved hånden, når solen gør sig bemærket. Der er mange praktiske fordele ved solbriller, såsom:

  • Dine solbriller beskytter dine øjne mod solens ultraviolette stråler, der i større mængder kan være skadelige. Hvidt sand, vand og sne reflekterer solens stråler, så UV-strålingen er især stor på for eksempel stranden.
  • Bærer du solbriller, blændes du ikke af solen. Blænding medfører nedsat synsskarphed og kan desuden fremprovokere hovedpine.
  • Polaroidglas sørger for at fjerne blændende, vandrette reflekser fra for eksempel vandoverflader og våde vejbaner.
  • Kontrastforøgende glas er med til at give et skarpt og behageligt syn, hvor kontrasterne træder klart frem. Det er især ideelt til bilkørsel og skiløb.

Vamdrup Specialoptik forhandler forskellige solbrilleglas

Du kan finde mange typer glas til dine solbriller, der hver især har forskellige egenskaber:

 

  • Spejlglas: Den spejlende effekt kaster lyset tilbage, og er derfor populært i forbindelse med sport.
  • Farveskiftende glas: Glasset skifter farve afhængig af, hvor meget solen skinner. Øges UV-strålingen, bliver glasset mørkere. Reduceres UV-strålingen bliver det lysere.
  • Tonede glas: Glas kan være tonet fra 30% op til over 80%. Briller med over 80% er især egnede til ski- og sejlsport.

 

Dine solbriller skal selvfølgelig også klæde dig, så der skal også tages højde for din stil og dit ansigt. Hos din optiker i Vamdrup kan du altid få hjælp til at finde de helt rigtige solbriller, der passer til dig og dine behov.

Se mere om hvordan du beskytter dine øjne på:
www.beskytdineøjnemodsolen.nu